Menu

 

  

File:Rökstenen 1.JPG - Wikimedia Commons

Om skriverierne

I denne kolonne kan du kigge på mine forskellige skriverier. De kan synes lige så flyvske og forskelligartede som mine opfindelser, teorier, idéer og kredsløbstanker. Sådan kan det gå, når man har en DAMP-agtig fantasi parret med en bredt anlagt, autistisk trang til at hænge fast i de indfald og særinteresser, der forekommer én uforglemmelige. Og når de tyktes mig tilstrækkeligt dragende, kunne jeg ikke slippe dem, førend de var nedfældet på skrift i tilfredsstillende form.

Den opmærksomme læser vil måske studse over en særlig rød tråd igennem flere af mine skriverier. De omhandler nemlig fænomenet arbejde på en satirisk og ironisk form, hvad der kan udledes af titler som Rigdom uden arbejde & Didriks dyd. Vidner de mon om en dovendidrik uden respekt for andres arbejdsindsats? – Intet kunne være mere misforstået!

Jeg er vitterligt fuld af taknemmelighed og beundring for de titaniske bedrifter, der har frembragt vort fantastiske velfærdssamfund og stadig vedligeholder og udbygger det. Faktisk i en grad så jeg er ved at gå bagover af benovelse; hvordan i alverden udholder så mange mennesker at arbejde så længe, så hårdt og så ihærdigt? 

For mig har først skolen og endnu højere grad det efterfølgende arbejde udgjort mit livs største problemer. Fra 1. skoledag har jeg været et søvnigt, sindigt, langsomt, åndsfraværende og dagdrømmende rodehoved med behov for hyppige tisse- og tænkepauser. På skolebænken kan man trods alt blunde og slippe fantasien løs - og heldigvis havde jeg klæbehjerne for allehånde fakta og kunne svare 1848 på de rigtige tidspunkter, så det lykkedes mig trods alt at blive bibliotekar og sågar bestride adskillige vikariater. Dog ikke uden ve og vånde; faktisk blev mit forhold til arbejdet temmelig anstrengt. Jeg følte mig som en hund i spil kegler i bibliotekernes verden af orden og lånere, og i stille stunder boblede flere og flere idéer uforløste rundt i mit øre hoved, så jeg følte mig meget mat i sokkerne længe inden fyraften og den tiltrængte lur.

Følgelig kom mange af mine ideer til at kredse det moderne arbejdes problematik. Kunne man dog ikke omorganisere arbejdet, så det blev en frivillig, lønsom sag? Og således at det ikke forbrugte og forurenede så meget og ikke lod verdens velstand gå til spilde? Som i et danaidernes kar, hvor velstand = vandstand - som desværre fosser ud gennem karrets grumme udmunding. Et billede der har hjemsøgt mig i en sådan grad, at det danner omdrejningspunktet i Rigdom uden arbejde. Hvori jeg samtidig fik lejlighed til at lufte mine bud på, hvordan velstanden = velstanden kan højnes på bæredygtig vis, samtidig med at arbejdsbyrden mindskes og sågar forvandles til et frivilligt, tilfredsstillende valg. Til gavn & glæde for alt og alle...
    
Ergo har problemet arbejde fyldt uforholdsmæssigt meget i mit forfatterskab, der dog heldigvis også rummer helt andre ting og sager. Lige nu ligger en vild "teoribog" på bedding, og I kan roligt glæde jer til en heftig gang forhistorie, der fører os helt tilbage til istidens fimbulvintre og et ragnarok forårsaget af en italiensk supervulkan.

 

Bøger, noveller og oversættelser

Rigdom Uden Arbejde

Realitet & Ønskedrøm

Rigdom Uden Arbejde er en realitet, vi burde forholde os til, hvad enten vi piber eller synger. Lyset tændes, blot vi går ind i et rum, og metroen rumler ubemandet rundt i undergrunden. Og i det små er det rigdom uden arbejde, når pensionister og arbejdsløse kan leve trygt af overførselsindkomster – en gammel, opfyldt ønskedrøm.
 
Hånden på hjertet, hvem ønsker sig ikke rigdom uden arbejde? Selv de, der elsker deres job, tager gladeligt imod selv de største lotto-gevinster. Hvorfor er rigdom uden arbejde da så tys tys og fy fy? Trods eventyrlige teknologiske fremskridt gjalder opråbet stadig til enhver arbejdsfør borger: Du skal yde, før du kan nyde! Ja endda mere og mere, hurtigere og hurtigere! 
 
Ergo er hele nutidsøkonomien forvandlet til et danaidernes kar, og velstanden fosser ud af samfundet i takt med at ressourcerne og fremtiden går til spilde.
Rigdom uden arbejde er et optimistisk opgør med misantropi og askese, fråseri og ufornuft. Et alternativt bud på et reelt velfærds-samfund, der hviler i sig selv og skåner miljøet. Rigdom er jo ikke forbrug, men værdier! Ligesom vedvarende energi er varigere end den, der brændes af. Rigdom kan også være immateriel; tænk blot på tryghed, frivilligt arbejde og retten til en lur efter behov.
 
I bogen om Rigdom Uden Arbejde finder I opskriften på, hvordan vi alle med lidt nytænkning kunne få en rigere og friere tilværelse – samtidig med at vi skånede naturen og fremtiden for spild og forurening. 
 
Her en helt ny anmeldelse:

En fremtidsvision om et rigt liv

Set med mine øjne er Finn Gemynthe en fremragende, ja unik forfatter. I et enkelt og letforståeligt sprog beskriver han i denne bog vores samfunds syn på og holdning til arbejde. Med finurlige ord og vendinger krydrer han sine tanker og meninger om den generelle opfattelse af arbejde og vækst. Han trækker tråde til fortiden, til guder, mennesker og dyr, tydeligvis med en bred viden om historie og litteratur.

Første halvdel af bogen beskæftiger sig med, hvordan arbejde fylder livet og spænder ben for kreativ udfoldelse og menneskelig frihed. Anden halvdel kommer med konkrete forslag til, hvordan man med basisindkomst/borgerløn kan opretholde et velfærdssamfund uden uheldige bieffekter, men med ro, frihed og bæredygtighed skabe et samfund i harmoni med både menneskets og naturens resurser, hvor kulturlivet samtidig vil blomstre. Det samme vil forholdet til ulandene.

Det hele synes både sandsynligt og tiltrækkende. Det er alvorlige tanker, serveret på yderst underholdende vis og med god jordforbindelse!

Ved at benytte allerede frembragte teknologiske hjælpemidler og permakultur kan vi frigøre os fra pligtarbejde og genfinde det legende og lystbetonede individ.

Det er sjov og spændende læsning i en tid, hvor arbejde næsten har gudelignende status i den måde, vi har indrettet vores samfund på. Bogen her er i sandhed et holistisk alternativ! God læselyst.

Ingelise Hallengren i  Nyt Aspekt april – juni 2019

Rigdom uden arbejde kan fås både på papir og som epub-bog:

 
Rigdom uden arbejde udkom første gang i 1998: 
 
 
Siden da har jeg løbende opdateret bogen, der nu er mere aktuel end nogensinde. Fra anmeldelserne dengang:
 
”Tak til Finn Gemynthe for dette anderledes indspark.” Erik Thygesen, Information.   
 
”Gemynthe har med en letflydende pen skrevet en underholdende og ukonventionel samfundskritik med mange overraskende pointer og utraditionelle synsvinkler.” Søren Brunbech, lektørudtalelserne.  
 
”Jeg læste ”Rigdom uden arbejde” i ét stræk, men jeg vil anbefale små læsebidder afbrudt af middagslur og kaffe avec.” Bo Kampmann Walther, Kristeligt dagblad.
 
  
O O O
 
Naturtro

Gavn & Glæde

Bogen Naturtro handler om at tro på det naturligste af verden, nemlig naturen selv – også når den optræder i vor medfødte menneskeskikkelse: 

Thi vi mennesker er fra fødslen af lige så naturlige som egern og egetræer!
Og vore kæmpehjerner, de udgør deres egen lille biosfæren! Ligesom kloden myldrer de af liv - men ak, ligesom hele biosfæren er under hårdt pres, således er det også gået vore sjæle, der stresses på alle ledder og kanter.

Der mangler derfor noget overmåde vigtigt i den globale landsby! Skal det hele ikke ende i et kæmpende kaos, bliver vi nødt til at finde et fælles grundlag, og hvad andet kan der blive tale om end naturen? Kun den er vores allesammens ophav og overlevelsesgrundlag, uanset om vi ellers er kristne, muslimer, buddhister, hinduer, jøder, taoister, ateister, liberalister eller socialister.

Den manglende naturerkendelse omfatter også os selv hver især. Alle mulige sindslidelser bærer fine navne, hvorimod vor medfødte sundhed er navnløs?? Hvad om vi simpelthen kaldte sindssundhed faunisme? Døbt efter det romerske naturgudepar Fauna & Faunus, hvoraf Fauna allerede har lagt navn til hele dyreverdenen! 

Fauna & Faunus repræsenterer begge køn og udøver en urkraft, der bunder i selvsympati. 

Hvad så med ”alle de andre”? Sympati retter sig hos avancerede væsener som mennesker glad og gerne udad mod mange andre, fra egne børn til hvaler kloden rundt. Hvad kalder vi den da? Altruisme, og jo mere af denne godhedens urkraft, desto bedre! 

Hvad så med lysten? Denne urdrift skal naturligvis på faunisk vis have love til at drive værket i symbiose med sympatien.

At frede vor indre natur indebærer ikke ”farvel til civilisationen”. Tænk fx på Mozart som et lysende eksempel på, at kultur & natur udmærket kan gå i spænd og frembringe udødelige synteser mellem sympati & lyst.

En sådan naturtro rummer flere muligheder: Den kan både bruges som en samlende ideologi - og som det enkelte menneskes indre naturvejleder! Dermed kunne der komme yderligere gang i en verdensomspændende naturliggørelse.

En indlysende vej til naturliggørelse består i, at vi freder vor egen, indre, sunde, medfødte natur. Lykkes en sådan indre naturfredning, kan det blive til umådelig gavn og glæde, såvel for den enkelte som for samfundet som helhed. Ja, en sådan naturfredning kan i sidste instans vise sig at være vejen til global bæredygtighed og verdensfred.

Naturtro må opfattes som en moderne mytologi, en mellemting mellem tro og naturvidenskab. En idé om at tage parti for naturen, også når den optræder i vor egen menneskeskikkelse. I denne bog finder du et overflødighedshorn af naturtro inspiration.

Naturtro er blevet overset af de store, men her et par klip fra de små:
 
”Midt i en mørk tid fremkaldte læsning af Gemynthes bog en spontan glæde og tro på at der heldigvis findes meget stærkere helende kræfter i vores natur til at modvirke de destruktive træk og kræfter, som alle i øjeblikket fokuserer på.” Erik Christensen, Modkraft, 31/12-2015.
 
”Jeg er vild med den bog og ville ønske, alle kunne få et eksemplar!” Ingelise Hallengren, Nyt Aspekt, april 2016. 
 
Naturtro kan bl.a. fås her:
 
O O O
 
Her den eneste bog, jeg har oversat - men den fik mig altså også til at gå helt i selvsving:

Homers nordiske rødder

En søndag i 1996 sad jeg og læste i Politikens sommermagasin (13/7), da en forbløffende artikel fik mig til at spærre øjnene op: En italiensk atomfysiker påstår – i ramme alvor – at Odysseus bekæmpede kykloperne på de nordlige breddegrader. Jeg smilede i skægget og blev nysgerrig. Siden mine dage som klassisk-sproglig i gymnasiet har jeg holdt meget af Iliaden og Odysséen. Samtidig læser jeg italiensk og holder det gerne ved lige, så jeg bestilte Vincis førsteudgave af bogen Omero nel Baltico.
 
Jeg havde ikke ventet mig andet end en fiks idé a la så mange andre, men jeg skulle ikke langt ind i Vincis bog, før jeg fandt den yderst overbevisende. Ikke mindst fordi forfatteren konsekvent underbyggede mange af sine påstande med citater, hvor Homers egne ord synes at give ham fuldkommen ret. Deraf kunne man se, at mange tegn og navne i Homers værker peger i retning af Norden – og ved nærmere eftertanke: Det var jo en rig og fremmedartet kultur, der udfoldede sig heroppe i bronzealderen og frembragte lurer, solvogne og titusindvis af gravhøje, herunder Egtvedpigens, så hvorfor skulle Vincis teori egentlig være ude i hampen? Når dertil kan føjes, at de første grækere, mykenerne, indvandrede nordfra omkring år 1600 f.Kr., blev den fjerne sammenhæng pludselig en åbenlys mulighed.
 
Det var befriende at læse, hvorledes denne ”amatørforsker” tog urteksten alvorligt og ikke affejede Iliaden og Odysséen som løgn og latin. Da jeg havde læst Omero nel Baltico, sendte jeg Felice Vinci et begejstret brev. Hurtigt fik jeg et venligt svar. Siden da har vi ført en livlig korrespondance, og Vinci har vist sig meget lydhør overfor mine supplerende oplysninger og ideer. Bindslevs forlag var interesseret i at udgive bogen, og både Augustinus Fonden og Jorcks Fond støttede udgivelsen. Så manglede man bare at finde en velvillig oversætter - men jeg havde ikke forudset, at både Vinci og Forlaget pegede på mig. Det blev en con amore-opgave af de store, men endelig lykkedes det mig da at blive færdig. Det var en stor dag, da Homers nordiske rødder endelig udkom i 2012. Forfatteren var heroppe, og der kom flotte eller forargede avisomtaler og anmeldelser. Her fx fra Information:
 
Odysseus von Lyø
 
Italiensk forsker har fremsat en kontroversiel teori om, at mykenerne bragte historierne i Iliaden og Odysseen med sig fra Norden til Grækenland i folkevandringernes tid. Med tyve års forsinkelse er hans tommetykke bog nu oversat til dansk, men han mangler stadig en ’smoking gun’
Af: KRISTEN BJØRNKJÆR 
10. maj 2012
 
Der er teorier, der er så fantastiske, at de er fascinerende og besnærende, fordi de ikke helt kan afvises, selvom de umiddelbart lyder helt usandsynlige. Det gælder visse konspirationsteorier, men det gjaldt så sandelig også den helt vanvittige idé, fremsat i en fjern fortid, at jorden skulle være rund og ikke flad, som enhver jo ellers kunne se, at den var.
Italieneren Felice Vinci, (som intet har med Da Vinci-mysteriet at gøre), fremsatte i 1993 i en bog en fantastisk teori efter at have studeret Homers Iliaden og Odyseen grundigt, nemlig at disse to antikke grundbøger for vores civilisation ikke udspiller sig i og omkring Det Ægæiske Hav og Middelhavet som hidtil antaget, men – hold nu fast – i og omkring Østersøregionen med en afstikker til den norske klippekyst. Hans udgangspunkt var, at der simpelthen var for mange topografiske og andre oplysninger, som ikke stemte overens med de faktiske forhold, hvad enten værkerne er fiktion eller dokumentarisme, men som passer meget bedre i Norden.
 
Talrige ligheder
Bogen, der er oversat til blandt andet russisk, tysk og amerikansk, har først nu ramt den danske kyst, skønt vi dog skulle være primært interesserede, eftersom Odysseus i givet fald er dansker, og den lille ø, Lyø, ud for Fåborg, så skulle være identisk med Ithaca, mens Peleponnes i virkeligheden er Sjælland. Det kan hænge sammen med, at den tommetykke bog er ret nørdet. I Italien blev bogen ikke desto mindre en bestseller, for dernede er Felice Vinci ikke hr. hvem som helst, selvom han er fritidsforsker. Vinci er ingeniør og uddannet som atomfysiker ved Roms Universitet.
Hvordan skulle det så være gået til, at en skandinavisk historie er blevet græsk?
Jo, det skete ifølge teorien i folkevandringernes tid, nærmere betegnet bronzealderen for 3-4.000 år siden. Når folk sådan har vandret rundt som følge af klimaforandringer eller som fordrevne, kan det sagtens tænkes, at de, der kendes som mykenerne, er udgået fra Norden. I England er der således fundet spor fra mykenerne 300 år, før de bosatte sig i Grækenland, lyder det i en af Felice Vincis konklusioner, og der er mange lighedspunkter mellem ting fra bronzealderen, som er fundet i både den nordiske og græske jord.
Det er sandsynligt, at mykenerne har bragt mund til mund-fortællinger med sig. I Norden har vi altid været gode til at fortælle historier jvf. de senere nedskrevne sagaer. I Grækenland har Homer, eller hvem det nu var – de lærde er uenige – så en dag sat sig for at skrive dem ned. Historikere, der selvfølgelig er skeptiske eller afvisende over for Felice Vincis teori – sådan en amatør skal da ikke komme her – har aldrig kunnet finde sandheden om Iliadens og Odysseens oprindelse.
Jamen, vil nogle så hævde, alle navne på personer og lokaliteter er jo udpræget græske.
Ikke noget bevis. Sprog ændrer sig undervejs på rejser og op gennem tiden. Vi vil aldrig kunne forstå, hvad et bronzealdermenneske sagde, om han pludselig dukkede op blandt os i dag. Felice Vinci har på rejser til Skandinavien fundet adskillige ligheder i sprogstammerne her og der for øer og andre lokaliteter, som omtales hos Homer.
 
Sirenernes sang
Teorien er, at mykenerne forsøgte at genskabe det, de kom fra i Danmark og heromkring, til de nye omgivelser, hvor det så smeltede sammen med lokal græsk udtale. Forfædrenes heltegerninger ville de naturligvis ikke uden videre slippe.
Sirenernes sang har sin pendant i oldnordisk litteratur, hvor en havjætte, Gymer, omtales som identisk med selve havet. ’Han’ har kvædet ved en kongebegravelse på stranden. Sirenernes sang er ifølge Vinci bølgernes brusen mod de for skibene farlige klipper ved den norske kyst, hvor der ligefrem er et område, der hedder Siregrunden, altså navnelighed. Dertil kan han også føje, at ordet Skylla, kendt fra udtrykket Skylla og Charybdis, svarer til det norske skjell, skjold, og at den ildevarslende norske klippeskrænt Helseggen passer fuldstændig til skildringen af den malstrøm, Odysseus og hans folk geråder ud i, snarere end til noget i Grækenland – eller Messinastrædet, som andre har haft som teori. Også hos Edgar Allan Poe har Vinci fundet en beskrivelse af samme malstrøm som dækkende. Den enøjede kyklops ø passer også til den norske kyst. Den skønne, forførende Kalypso var fra Færøerne.
 
Tøsedrenge
Felice Vinci har studeret Saxos krønike Gesta Danorum, som i overraskende grad minder om Odyseen både fortællingerne og heltebeskrivelserne – ikke mindst den af Amled eller Hamlet, som leder tanken hen på Odysseus.
I Finland har Vinci i egnen ved Toija genfundet Troja, hvor drabelige slag fandt sted. Da han overfløj stedet, fandt han, at alt passede på en prik. Han er også de mange detaljers mand. Meth hos Homer, som sædvanligvis oversættes til vin, er mjød. Zeus’ farvede bue, som nævnes i Iliaden, er nordlyset. Beskrevne skibe svarer nøje til vikingeskibe.
At Norden er stedet, er ikke grebet ud af den blå luft. Det angives, at Felice Vinci har undersøgt mange andre af verdens øhave, før han landede på, at det sydfynske øhav passede bedst på beskrivelserne. Han drog ud for at finde tegn, som understøttede hans teori, som forskere nu gør, og fandt dem monumentalt.
Ærligt indrømmer han, at han endnu ikke har fundet the smoking gun, selvom det ikke lige er det udtryk, han bruger. Herfra må arkæologernes spader tale, skriver han, idet han nok finder historikerne for trevne. Af en eller anden grund er der ingen græske forlæggere – tøsedrenge! – der har ladet bogen oversætte til græsk.
 
HOMERS NORDISKE RØDDER
- Felice Vinci
- Oversat af Finn Gemynthe
- Forlaget Bindslev     

Foruden på dansk er Felice Vincis sensationelle bog i skrivende stund udkommet i 5 udgaver i Italien samt oversat til engelsk, russisk, svensk, estisk, tysk og fransk.

Felici Vincis værk har skabt andet end hovedrysten i videnskabelige kredse. F.eks. har  William Mullen, professor i klassiske studier ved Bard College, New York, udtalt at ’Det er vanskeligt at overdrive de videnskabelige konsekvenser af Vincis uimodståeligt fremførte teori’.

I Rusland har Prof. Tatyana Devyatkina, leder af fakultetet for klassisk filologi ved Saransk University, i sin introduktion til Vincis bog udtalt: ’Resultaterne af denne forskning kan henregnes blandt de største opdagelser i det 20.-21 århundrede’.

I Italien har Prof. Guglielmo Cajani, Pavias universitet, i sin omtale af Vincis arbejde skrevet: ’Det er Vincis fortjeneste, at vi nu kan vende tilbage til selve historien, og ved at gå bag om myterne kan følge de homeriske kvads udviklingshistorie … .’

Det velanskrevne Reviews of Classical Philology har nyligt udgivet en bog på 350 sider med titlen Scandinavia and the Homeric poems om Vincis teori, hvori der udover et sammendrag af teorien findes bidrag af flere kompetente bidragydere. Man kan finde mere på: http://www.libraweb.net/sommari.php?chiave=65 – Indholdsfortegnelsen ses på http://www.libraweb.net/articoli.php?chiave=201306502&rivista=65    

Alt dette spændende stof har inspireret til en serie i 12 afsnit, Den Nordiske Odyssé, der har kørt som podcast på DR1:
http://www.dr.dk/radio/drama-lydbog/lydbog/den-nordiske-odysse

Skulle I blive nysgerrige, stiller jeg gerne op med et foredrag med billeder og tekst, hvor jeg præsenterer et sammendrag af et sammendrag af Vincis værk. Præsentationen giver et indblik i, hvorfor bronzealderens, lurblæsende Danmark synes at være arnestedet for Europas ældste og berømteste værker: Iliaden og Odysséen. Desuden følger vi Odysseus helt op til Nordnorges kykloper, færøske Kalypso og det finske Troja, og vi trækker trådene helt ned til Grækenland og ud til bronzealdermumier i ørkenen Taklamakan i det nordvestlige Kina. 

O O O
Den fjerde verden

Maja driver nøgen i land på en øde strand, som hun mener at kende. Det er en kølig forårsaften, især når man ikke kan finde så meget som et håndklæde. Det eneste hun ser er en man , der kommer svømmende langt ude fra. Han er flot og stærk, men samtidig tigeragtigt afslappet og alt ved ham lyser af noget vildt og fremmed. Og dog ved hun, at hun har set ham før; men det beroliger hende ikke. Hun prøver at skjule sig for ham, og overleve! 
 Hun føler sig bortført. Ikke så meget i sted som i tid! Men er det fortiden eller fremtiden, hun er strandet i?

Her et par anmeldelser:

EN KUNSTIG VIRKELIGHED
Ny dansk ungdomsbog vender op og ned på tiden og alle ting -
men Nekselø ligger dog, hvor den altid har ligget!
 

Det Fri Aktuelt - 1993

FINN GEMYNTHE: Den fjerde verden. Gyldendal. 208 sider. Kr. 198.

En pige vågner på en strandbred. Ude i vandet svømmer en græsk gud. Er det ikke Nekselø, der ligger der? Maja er godt nok forvirret. Hvor er hendes tøj? Hun leder efter et sted at taste 112, i stedet møder hun en europæisk bison. Og pø om pø dukker hele hendes bekendtskabskreds op; men de kender hverken telefonen eller hendes fortid. 
 Maja er havnet i år 2075. Sikke en redelighed. Men efterhånden finder hun ud af, at menneskeheden ikke er slet så primitiv, som det kunne se ud. Man har on-line i kollektivet. Selv om det ligner Thy - lejren i fuldmåneskin, er der adgang til hele verden. Over de urte-tedrikkende hoveder svæver rum-verdenen; og måske eksisterer København næsten som en by. Maja er blot "landet" i Sejrøbugten i skov-distriktet, hvor man har valgt pengebegæret fra og glæder sig over storkens komme i stedet for. 
 Opfinderen hedder Finn Gemynthe. "Den fjerde verden" er hans bud på begrebet "virtual reality" i bogform. En ny og sammenhængende verden af gamle dyder og nye lyster. Maja mærker det på sin 100-årige krop, der kun fylder en anelse mere, end dengang hun var 17. Læseren mærker det store sug fra en visionær fortæller, der ønsker, at alle mennesker kan få det, som de vil, i fred og frihed og fylde. Men han er ikke helt uden en virtuel troldsplint, denne Gemynthe: for den græske gud er en spooky fætter og drengene fra Svebølle-kanten, dem skal man passe på. 


Så stort og småt blander sig i denne omfangsrige leg med tider og skikke. Ærlig talt er den ikke lige interessant fra den første skumfødte Maja til slutningens noget platte plot. Men det er ting, man gerne tilgiver, fordi selve bogen er velskrevet, vittig og næsten overfyldt med originale synspunkter på en verden, der er i næsten harmoni. Kunstig virkelighed eller ikke! Tænk at kunne drive afsted langs Vesterlyng med udsigt til Nekseløs bakker, mens man hører klokkefrøer og bisonbrøl, ser storken lette og mærker græsset gro. Sådan en virkelighed behøver slet ikke at være kunstig. På bagsiden præsenteres forfatteren som "opfinder og igangsætter." Så det er bare med at få begyndt... Mr. Gemynthe!

Miljø-utopia

Finn Gemynthe: Den fjerde verden. Gyldendal. 208 sider. Kr. 198.

Aalborg Stiftstidende, 29/9 - 1994

En spændende rejse i tiden og i fantasien er Finn Gemynthes smukke ungdomsroman om Maja, der finder sig selv, splitternøgen og tilsyneladende med hukommelsestab, skyllet op på en ukendt strand - i selskab med en lige lovlig stor og stærk mand..

Mysteriet vokser, mens ledetrådene lægges ud, inden romanen kommer til sagen og forfatteren tager fat på sit egentlige ærinde - skildringen af et miljø-utopia, en "fjerde verden", tiden efter industrialderen, hvor mennesket opdager, at det er langt enklere og langt mere økonomisk at udvinde fødevarer af naturens egne afgrøder, træ og løv, f. eks., end at dyrke alting mere eller mindre kunstigt.

 Der er et par rigtig flotte visioner i romanen, men også en masse økoflip og blomsterbarns-romantik, som ville være svært at sluge, hvis det ikke var fordi det var så begejstret velskrevet.

Lars Borberg

Patrick Leis har lavet forsiden til Den fjerde verden.

O O O

Didriks dyd - novelle af undertegnede i:

Referat

Novellen skal vise, hvor svært det kan være for en outsider under det nuværende system selv at vælge sin livsform. Helt galt er det, hvis man er hjemfalden til ”dovenskabens dødssynd,” dvs. at man mangler den energi, som det moderne arbejdsmarked fordrer af enhver arbejdsfør borger. - Didrik er en karikatur af virkelighedens Finn, ingenlunde den ægte vare – jeg er langtfra nær så doven, og har desværre aldrig haft Didriks held i spil!

1.del: Man følger Didriks liv i form af pudsige flashbacks, hvoraf fremgår, at han altid har ligget i den tunge ende, hvad angår energi. Han kan altså ikke gøre for, at han i sammen­ligning med mere ener­giske mennesker virker doven. Ligesom man kan spørge: Hvorfor drikker Jeppe? Kan man spørge: Hvorfor dovner Didrik? Han trives og bliver produktiv, når han er fri for tvang og selv kan vælge sin livsform, dvs. at han ikke behøver at halse efter de energiske. Didrik blomstrer op, da han står som færdiguddannet til arbejdsløshed. Der er rigeligt med dygtige, flittige mennesker indenfor hans fag, og man får lov at være arbejdsløs i fred. Han har behov for en nattesøvn på 8-10 timer samt en lang eftermiddagslur og føler sig relativ veloplagt i de frie perioder.

2. del: Skønt han viser god vilje, sender ansøgninger og forsøger sig som selvstændig, står det efter­hånden klart, at han er for uenergisk/doven til en hvilken som helst af tidens arbejds­pladser. Ergo får han en lang, uglorværdig karriere som arbejdsløs. Han følger således udvik­lingen på nærmeste hold, fra de glade dage hvor han takket være den ”passive forsør­gelse” i ro og fred kunne være aktiv med egne tanker, opfindelser og bøger til de barske tider, hvor aktivering tvang ham til at bruge det meste af sin sparsomme energi på passiverende, ufrivilligt ”arbejde.” Dvs. at han blev kaldt langtidsledig, skønt han år efter år var tvunget til at arbejde for en ”løn,” der kaldtes kontanthjælp. – Beskrivelsen krydres med forskellige episoder, der udstiller aktiveringens og arbejdsmarkedets absurditeter.

3. del: Her sættes der trumf på absurditeterne. Netop som det ser aller sortest ud for ham, vinder Didrik 13 millioner i Joker. Med et slag bliver han en agtet borger, skønt han er fri til at dovne langt mere end før. Han kan intet tjene på at være i aktivering, eftersom han som formuende ikke kan få kontant­hjælp, og en tid lang nyder han simpelthen at være fri for tvang. – Eksemplet viser at det i virkeligheden er pengene, ikke arbejdet eller personlige hensyn det kommer an på.    

4. del: Didrik kan ikke lade være med fortsat at tænke. Han udnytter sin frihed til at etablere en virksomhed, Lette Løsninger, der skal prøve at virkeliggøre hans opfindelser og fikse ideer. Da han ikke selv orker, fremmer han beskæftigelsen ved at ansætte en udviklingschef, en sekretær og en regnskabsfører. Som arbejds­giver er han nu endnu mere respektabel! Samtidig har han tid til at virkeliggøre en gammel drøm: At skrive om ”dovenskabens politik” og få promoveret sin mening om, hvordan samfundet kunne skrues helt anderledes sammen, til stor gavn for både menneske og miljø. Han har jo allerede længe gjort en dyd af nødvendigheden og prøvet at forsvare retten til dovenskab. - Thi som han ynder at sige: ”Den der sover synder ikke.”

O O O

Arbejdets nar

Fra anmeldelserne: 

En Scherfig i svøb

Som han dog kan sige det, Finn Gemynthe, i sin debutbog "Arbejdets nar" (Vindrose). Underdirektør Svend Speil - bemærk efternavnet - lever op til alle normerne. Han lægger et stort arbejde i sit firma Permafrost, der sælger dybfrysere, for han vil gerne være direktør uden "under." Hjemme hos Kit og de to børn kører alt efter bogen. Rationel husførelse, faglig snak med konen Kit, der ligesom han gør karriere - og traveture i naturen bliver det også til. Hvad vil han mere, denne Svend? Hvad er det, hans drømme fortæller ham, når han om natten får besøg at gamle ægyptere, kentaurer og folk fra den franske revolution? Mere og mere nervøs bliver han, og en dag, da han er ved at dreje ind mod Permafrost A/S, men må holde for rødt, vender han en halv gang og kører over for grønt ud mod den opgående sol. - En ny Scherfig i svøb? E.G.

Alt for Damerne, 11/8 - 1988

0

Sjælen i dybfryseren

Stof til eftertanke i Finn Gemynthes underholdende debutroman

Finn Gemynthe: Arbejdets nar Debutroman. Vindrose. 133 sider.

 At folks psyke formes af deres job, ved jo enhver. Men hvad det egentlig vil sige, viser Finn Gemynthe (f. 1951) i sin muntert veloplagte, skildring af en dansk forretningsmand anno 1989. Svend Speil kaldes fyren, med en symbolsk over-tydelighed, som vel kan forsvares, når hensigten som her er den grotesk proportionsforvrængende satire. Mandens bevidsthed og underbevidsthed afspejler arbejdets virkelighed. Hans problemer afspejl er tiden, med typens tydelighed, Og han ser sig i spejlet, fordi han søger sig selv. Meget er denne mand fremmed, men én ting véd han: det fordrer hårdt arbejde og en seriøs indstilling, hvis man virkelig vil til tops. Selv sidder han som eksportchef - med fine udsigter til yderligere avancement - i fryserfirmaet Permafrost. Følgelig er han iskold indvendig - og dog et forvokset barn. Han har overført arbejdslivets rationalitet og effektivitetsdyrkelse på sit sjæleliv og forstår derfor intet, da hans underbevidsthed temmelig ubelejligt tør op. 
 Bogen om ham fremstiller hans oplevelser og tanker (med et par koks i synsvinkelbrugen s. 43 og 124, hvor fortællerstemmen overdøver Svend). Kompositionen følg er en enkel, men effektiv opskrift, idet de 17 kapitler skifter mellem dag og nat. Vi følger Svend fra han står op til han går i seng, men i næste kapitel vælder drømmebilleder og angstfantasier frem fra sluserne. Aldrig har han fred. Om natten bearbejdes dagens rester, såsom hændelser på arbejdet, eller ting han har set i fjernsynet, så at arbejdets angst og konkurrenceræs forstørres til groteske tab!eauer. Om morgenen vågner han op, virrer med hovedet og visker nattens besynderlige billeder ud. Men de bliver hængende et sted, og gentager sig uforudsigeligt, i halvt ubevidste reaktioner, som da han kører til Permafrost efter om natten at have drømt, at han kørte i radiobil: "Stoplyset foran indkørselen til højre skiftede til rødt. En lille, gul Fiat må stoppe I hans bane. Ha, ha, nu skal den have sig et ordentligt fur bagi," tænkte han og speedede op. I sidste sekundbrckdel gik det op for ham, hvad han var ved at gøre (...) Gys, at man overhovedet kunne være så distrait. Hvad i alverden havde han tænkt på?.. (s. 76-77) 
 Som Handlingen skrider frem, bytter Finn Gemynthe behændigt om på de to universer. Natten bliver stedet for fornuft og sammenhæng. Dagen antager uvirkelig, rnareridtsagtig karakter i takt med, at dens begivenheder stadig hyppigere "fryses" i déjà-vu-scenerier. Havde Svend Spejl nu været en virkelig seriøs forretningsmand, ville han for længst have indrettet sit familieliv på en sådan måde, at han kunne koble fra derhjemme og lissom åbne op for sine følelser, Men nej. Arbejdets normer styrer hans liv, også på hjemmefronten. Forholdet til konen Kit, datteren Les og sønnen Victor præges af en dukkehjemsagtig ømhed, men nok så meget af præstationshysteri og indeklemt aggression - som bryder ud i lys lue, da dybfryseren bryder sammen. 
 Budskabet formuleres pudsigt nok af ingen ringere end Talleyrand, Napoleons udenrigsminister, som drømmen kalder frem natten efter en TV-udsendelse om den franske revolution. "I borgere er æreløse," belærer han Svend. "Hvorfor? Fordi I ligger under for den vildfarelse, at ære er noget, man opnår gennem kamp og arbejde. Dagens dont! (…) I afskallede privilegierne og jublede derover. Råbte de kønne ord Frihed, Lighed og Broderskab samtidig med at I indførte værnepligt og pengenes enevælde." (s. 87) Man må yde for at nyde - det er hvad borgermænd hver dag fortæller hinanden og deres børn, med munden, med kroppen, med alle deres handlinger. "Og I lurer vagtsomt på, om andre bestiller for lidt og har det for nemt, thi I har sans for lighed!" (s. 88) Man må sige, at Svend Speils eksempel giver den gamle adelsmand og diplomat ret. Forretningsmanden er endt som arbejdets nar: som slave at sit job, som offer for sit indre. 
 Finn Gemynthes analyse anskueliggør, med satirens lethed, sammenhængen mellem arbejde, bevidsthed og underbevidsthed. Hans underholdning indeholder stof, stof til eftertanke for alle der til daglig overholder reglerne og udholder alt. Alt for meget.

Information, 20/5 - 1988
Af Erik Skyum-Nielsen

O O O

Lykkelige Lucifer

Ole møder Bjørn, en gammel, hjemløs sømand, der har fundet sig et skjulested i en skov. Hellere bo i skoven end på gaden, er hans filosofi. Men Bjørn har måske en særlig grund til at holde til netop på denne øde plet i skoven...

 »Ole satte foden på spadekanten og pressede jernet ned under græsset. Først da han var kommet omkring to spadestik ned, rejste Bjørn sig for at hjælpe. Og mens Bjørn med sin enorme vægt pressede sin spade dybt ned tværs gennem alle rødder, skrabede Ole den løse jord op af hullet. Ved Bjørns tredje stik lød der et KLUNK. Bjørn stirrede på ham med øjne, der ikke længere var rolige og adstadige. Noget langt og hårdt begyndte at tage form...« 


 Mus er lykkelige, katte er lykkelige. Men vi mennesker, vi er ikke lykkelige. Det er Oles bitre erfaring. Men han vil ikke acceptere, at det skal være sådan. Og han er villig til at gøre meget for at blive lykkelig som sin kat Lucifer!

Fra anmeldelserne:

 

O O O

Kattens...

Om denne bog

Kattens... og andre noveller er en debutantantologi. Otte forfattere med vidt forskellig baggrund får med denne bog deres første novelle offentliggjort. Nogle af forfatterne har tidligere skrevet fagbøger, artikler og lignende. Andre har indtil nu skrevet alene til den nok så berømte og berygtede "skrivebordsskuffe". 
 Når denne samling af noveller overhovedet er blevet til noget, hænger det sammen med, at alle forlag hvert år modtager adskillige, ofte flere hundrede, manuskripter, der - hvis de udkom - ville være forfatternes debut. Den overvejende del af disse manuskripter er ikke egnede til udgivelse. Nogle ganske få når gennem nåleøjet. Og endelig er der nogle, som forlagene må afvise på trods af, at der egentlig er mange kvaliteter i manuskripterne. 
 I sommeren 1980 besluttede Høst & Søns Forlag at samle en gruppe forfattere - forfattere i den forstand at de tidligere havde skrevet manuskripter til romaner, noveller eller digte - og bede dem skrive hver en novelle. Og det med det formål at lave en bog. som skulle henvende sig til unge, og som skulle kunne bruges i skolen. 
 Men der var yderligere et formål: Vi mener, at der findes mange, som ved at arbejde med sprog, stil og indhold, kan skrive gode romaner, noveller og digte. Og vi mener at det i forlagsmæssig sammenhæng kan ske ved at forfattere og redaktører mødes for at snakke hinandens bidrag og selve det at skrive igennem. 

 Kattens... og andre noveller er blevet til på den måde, at de otte forfattere skrev hver en eller to noveller, som blev gennemdiskuteret og derefter bearbejdet, på den måde at forfattere og redaktører hele tiden var i kontakt med hinanden. Denne proces strakte sig over fire måneder. 
 Resultatet viser os at en sådan arbejdsmåde kan give en række gode og vedkommende noveller. Og efter disse fire måneder kan vi kun opfordre alle med skrivelyst til at få gjort noget ved det! 

Kari Sønsthagen, Bente Møller Sørensen, Torben Weinreich.: 

 

 

Længe leve livets rundinger!

File:Tandom nursing toddler & baby.jpg - Wikimedia Commons


File:Soap Bubble - foliage background - iridescent colours - Traquair 040801.jpg - Wikimedia Commons