Menu

 

  

File:Rökstenen 1.JPG - Wikimedia Commons

Bøger, noveller og oversættelser

Nyeste nyt om de ældste tider - og muligvis om vore egne aner 

 

Her fra bagsiden:

Den mystiske nordiske mytologi myldrer med jætter. Odin, Thor, Heimdal og Loke fødtes af jættekvinder. Øjensynligt var disse særlige kvinder uhyre tiltrækkende. Odin siger til sin kone Frigg: ”Ser du Agner, din fostersøn, hvor han avler børn med en jættekvinde i hulen?” 

Mytologien emmer af urtid og istid: ”Da fyger sneen fra alle sider. Der er megen frost og hvasse vinde. Solen virker ikke.” Jætterne kaldes også rimturser, de bebor det tågede, iskolde Niflheim. Sydpå ligger det hede Muspelheim, derfra kommer Muspelheims sønner. Sæt nu Niflheim er Europa, Muspelheim Afrika! Og sæt jætterne var neandertalere!
 
Det kræver ingen mytologiske forudsætninger at læse Jætternes Saga. Bogen henvender sig dog også til fagfolk, og den kan inspirere til grundigere studier. Øjensynligt ser vi et øjebliksbillede af hændelser, der var så sindsoprivende, at de aldrig måtte glemmes. Ved at sammenkoble mytologi og moderne forskning kan vi ligefrem datere, hvornår dramaet fandt sted, nemlig i forbindelse med et supervulkanudbrud i Italien, som forårsagede Ragnarok. 
 

Og her lidt mere om grunden til, at der må findes en kerne af sandhed indeni de ældgamle myter:

For naturfolk er det livsvigtigt at forholde sig realistisk til virkeligheden: Sådan gik det til! Sådan så det ud! Sådan sagde manden, sådan løb dyret, sådan et dyr var det! En skarp og pålidelig iagttagelsesevne, som fremtræder med fantastisk kunstfærdighed på istidens hulemalerier. Og sker der noget særligt betydningsfuldt og faretruende, skal det erindres og genfortælles så nøjagtigt som muligt, hvad der er sket.

At naturfolk så er nødt til at ty til magiske forklaringer på ufattelige fænomener som lyn, torden og vulkanudbrud er en anden snak. Vi der ved bedre, kan nøjes med at forholde os til deres iagttagelser og se bort fra deres fortolkninger. Når det siges i Den Ældre Edda: ”Og havet vælter sig ind over landene, fordi Midgårdsormen…” må vi afbryde og forklare: Nej, det var fordi supervulkanudbruddet ved Napolis kyst forårsagede en enorm tsunami, der raserede kysterne omkring det vestlige Middelhav. Hændelsen er sand nok, det er blot fortolkningen, vi kan se bort fra.

En skjald var derfor oprindelig en nyhedsformidler, og efterhånden som årene gik en historiker, som skulle berette om store begivenheder med omhyggelig nøjagtighed. Især da når en saga samtidig handlede om grundlæggerne af hele den slægt, man nedstammede fra. Derfor bør vi stole på, at der må findes en oprindelig sand kerne inde midt i senere tilføjelser og eventyrlige fortolkninger. 

Her en moderne rekonstruktion af en af vore forfædre:        

 File:Skeleton and restoration model of Neanderthal La Ferrassie 1.jpg - Wikimedia Commons 

En saga med et sindsoprivende drama, som bekræftes af moderne vulkanologer og genetikere, og som indeholder livagtige beskrivelser af forfædre og stammødre, kan derfor med overvældende sandsynlighed handle om om vore egne aner. Slægtsforskning vil altid være behæftet med en vis usikkerhed, faderen kan have været en anden, barnet kan være adopteret; blot vi går 200 år tilbage i tiden, er mange oplysninger gået tabt. Men når vi støder på virile herrer som Odin, Thor, Heimdal og Frej samt frodige fruer som Frigg, Sif, Freja og Gerd, der i en yderst fåtallig befolkning engang i istiden satte stribevis af børn i verden, er der en til vished grænsende sandsynlighed for, at både du og jeg er deres efterkommere.

Enhver slægtsforsker ved, hvorledes vort stamtræ får flere og flere grene fra generation til generation. Antallet af dine tipoldeforældre vil normalt være 16, af tiptipoldeforældre 32 og så fremdeles. Det eneste, der kan reducere denne lovmæssighed, er anetab i form af ægteskab mellem fætter og kusine eller blodskam, og denne beskedne reduktion svinder ind til betydnings­løshed i årtusindernes løb. Sideløbende hermed skrumper verdens befolkningstal som bekendt drastisk ind, jo længere vi bevæger os tilbage i tiden – og for 39.000 år siden har befolkningstætheden i Europa været så lav, at sandsynligheden må være overvældende stor for at nedstamme fra snart sagt enhver af tidens fødedygtige kvinder og avledygtige mænd. Og sagaens blotte eksistens indikerer, at den vitterligt handler om vore forfædre og formødre! Var de uddøde uden at efterlade sig efterkommere, ville også sagaen være gået til grunde.

O O O

”Der fordres noget kendskab til nordisk mytologi og forskningens viden om menneskehedens historie for som læser at kunne afgøre, om forfatterens hypoteser står til troende, men Finn Gemynthe vil, som han siger det i forordet, ikke bevise, men overbevise og underholde.” Lektørudtalelse DBC.  

O O O

Jætternes Saga kan bestilles hos enhver boghandler, herunder internetboghandlere. 
​Vejledende pris, 249 kr.

O O O

 

Om mine skriverier

Efter denne forhistoriske nyhed lidt generelt om mine skriverier: 

I denne kolonne findes mine forskellige skriverier. De kan synes lige så flyvske og forskelligartede som mine opfindelser, teorier, idéer og kredsløbstanker. Sådan kan det gå, når man har en DAMP-agtig fantasi parret med en autistisk trang til at hænge fast i de indfald og særinteresser, der forekommer én uforglemmelige. Og når de tykkes mig tilstrækkeligt dragende, kan jeg ej slippe dem, førend de er nedfældet på skrift i tilfredsstillende form.

Den opmærksomme læser vil måske studse over en særlig rød tråd igennem flere af mine skriverier. De omhandler nemlig fænomenet arbejde på en satirisk og ironisk form, hvad der kan udledes af titler som Rigdom uden arbejde & Didriks dyd. Vidner de mon om en dovendidrik uden respekt for andres arbejdsindsats? – Intet kunne være mere misforstået!

Jeg er vitterligt fuld af taknemmelighed og beundring for de titaniske bedrifter, der har frembragt vort fantastiske velfærdssamfund og stadig vedligeholder og udbygger det. Faktisk i en grad så jeg er ved at gå bagover af benovelse; hvordan i alverden udholder så mange mennesker at arbejde så længe, så hårdt og så ihærdigt? 

For mig har først skolen og endnu højere grad det efterfølgende arbejde udgjort mit livs største problemer. Fra 1. skoledag har jeg været et søvnigt, sindigt, langsomt, åndsfraværende og dagdrømmende rodehoved med behov for hyppige tisse- og tænkepauser. På skolebænken kunne man trods alt blunde og slippe fantasien løs - og heldigvis havde jeg klæbehjerne for allehånde fakta og kunne svare 1848 på de rigtige tidspunkter, så det lykkedes mig trods alt at blive bibliotekar og sågar bestride adskillige vikariater. Dog ikke uden ve og vånde; faktisk blev mit forhold til arbejdet temmelig anstrengt. Jeg følte mig som en hund i spil kegler i bibliotekernes verden af orden og lånere, og i stille stunder boblede flere og flere idéer uforløste rundt i mit øre hoved, så jeg følte mig meget mat i sokkerne længe inden fyraften og den tiltrængte lur.

Følgelig kom adskillige af mine ideer til at kredse det moderne arbejdes problematik. Kunne man dog ikke omorganisere arbejdet, så det blev en frivillig, lønsom sag? Og således at det ikke forbrugte og forurenede så meget og ikke lod verdens velstand gå til spilde? Som i et danaidernes kar, hvor velstand = vandstand - som desværre fosser ud gennem karrets grumme udmunding. Et billede der har hjemsøgt mig i en sådan grad, at det danner omdrejningspunktet i bogen Rigdom Uden Arbejde. Hvori jeg samtidig fik lejlighed til at lufte mine bud på, hvordan velstanden = velstanden kan højnes på bæredygtig vis, samtidig med at arbejdsbyrden mindskes og sågar forvandles til et frivilligt, tilfredsstillende valg. Til gavn & glæde for alt og alle...
    
Ergo har problemet arbejde fyldt uforholdsmæssigt meget i mit forfatterskab, men som I lige har set rummer det også helt andre ting og sager. 

0 0 0


File:Soap Bubble - foliage background - iridescent colours - Traquair 040801.jpg - Wikimedia Commons